A. FAMILIEHOLD (1-5 ÅR)

Så er det tid til at tage mor, far eller bedste i hånden og komme afsted til familiegymnastik.
Vi skal træne motorik og give barnet bevidsthed om egen krop. Der er god musik, lege på redskaber, sanglege og så skal vi bare have det sjovt med hinanden.
Vi glæder os til at se Jer - børn og voksne.

Tid: Torsdag kl. 16.50-17.45
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Spejlsalen
Opstart: 9/9-2021
Pris.: 545 kr ( Incl. T-shirt til 1 voksen og 1 barn. Extra T-shirt 55 kr.)
Instruktører: Mie og Stine
Kontaktperson fra bestyrelsen: Christina Larsen
C. MINISPRING (0.-2. kl.)

Holdet hvor vi lærer det mest basale indenfor springgymnastik. Men vi kommer også til at udfordre os selv motorisk og så skal vi selvfølgelig også lege og øve nogle små, gode serier.
Hvis det lyder noget for dig, så kom med til nogle hyggelige timer, som ville ende ud med en opvisning. Vi ser frem til en god sæson med dig. Vi håber vi ses.
 
Tid: Mandag kl. 18.00 - 19.30
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Hallen
Opstart: 6/9-2021
Pris: 695 kr (Dragt er inklusiv)
Instruktører: Mie
Kontaktperson fra bestyrelsen: Mads Nielsen
D. Spring/rytmemix (3.-5. klasse)

Kom og vær med til en lærerig gymnastiktime for 3.-5. klasse. I vil lære det basale indenfor spring og rytme og samtig, vil der være tid til hygge og leg. Sæsonnen slutter med opvisning, hvor vi viser alt det, vi har lært.
Hvis det lyder som noget for dig, så kom og vær med til nogle hyggelige timer. Vi glæder os til at se dig!

Tid: Mandag kl. 18.00-19.30
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Springcenteret
Opstart: 6/9-2021
Pris: 695 kr (Dragt er inklusiv)
Instruktører: Rikke og Katrine
Kontaktperson fra bestyrelsen: Mads Nielsen
 
 
E. DRENGEFRÆS 0.-3. klasse

Holdet til alle friske drenge fra 0. til 3. klasse!
 
Vi skal lege forskellige lege, lave små konkurrencer, lave forskellige kamplege men vigtigst af alt, så skal vi grine og have det sjovt. 
Det vil blive en time, hvor vi får sved på panden, mens vi har det sjovt.
Der er ikke opvisning for det her hold, da vi vil bruge tiden på at lege frem for at lære nogle fine serier, vi kan vise jer forældre til en opvisning. 
 
Vi glæder os til at se jer! 
 
Tid: Torsdag kl. 18.00- 19.00
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Spejlsal
Opstart: 9/9-2021
Instruktør: Mie D
Pris: 445 kroner
Kontaktperson fra bestyrelsen: Christina Larsen
F. SHOWDANCE 3.-7. klasse

Holdet for er for piger, som elsker at bevæge sig til god musik. Vi skal have det sjovt mens vi får sved på panden. Vi skal lave gymnastik og danse til lækker musik.

Vi slutter sæsonen af med 1-2 opvisninger, hvor vi kan vise venner og familie de fede trin, vi har lært gennem sæsonen.
Vi glæder os til at se jer!

Tid:  Onsdag kl. 18.00 - 19.00
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Spejlsal
Opstart: 8/9 - 2021
Pris: 695 kr. (inkl. opvisningsdragt) 
Instruktør:
Kontaktperson fra bestyrelsen: Natascha Guling

OBS. Der er desværre ikke fundet instruktør til holdet endnu. Vi satser stærkt på, at holdet bliver til noget og du kan sagtens tilmelde dig. Skulle vi være så uheldige, at vi ikke finder en instruktør vil pengene selvfølgelig blive tilbagebetalt.
G. DAMER UDEN ALDER  HOLDET ER DESVÆRRE UDGÅET I DENNE SÆSON

"Damer uden alder" er et opvisningshold.
Kom og vær med til opvarmning, indøvelse af forskellige trin/sving og ikke mindst ”lege” med håndredskaber, som bl.a. kan være bolde/tøndebånd/vimpler/køller m.m.
Vi slutter med udstrækning og afspænding.
Vi skal gennem hygge og sjovt samvær, slutte sæsonen med et opvisningsprogram. Vi regner med at lære Jer 4 små serier.

Når sæsonen er slut starter vi op på ny igen i april 2022 mhp. deltagelse ved L2022 i Svendborg 30.juni - 3. juli 2022. Her bliver holdet åbnet op for nye deltagere. Der vil blive træning ca. 11-12 gange inden Landsstævnet. 

 
Tid: Torsdag kl. 18.30 - 20.00
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Hallen
Opstart: 23/9 -2021
Pris 495 kr. Udgift til dragt må påregnes
Instruktør: Connie og Margit
Kontaktperson fra bestyrelsen: Christina Larsen
H. M/K-motion
 
På dette hold arbejder vi hele kroppen igennem, vi styrker de store muskelgrupper både for- og bagside med focus på en sund rygsøjle. Vi skal arbejde med enkle gymnastikøvelser, hvor især mave-, ben-, og bækkenbundsmusklerne styrkes.Vi skal have sved på panden, og hver time afsluttes med udstrækning og afspænding. Øvelserne kan udføres af alle.
Tidligere kunne man låne træningsmåtte, men pga. covid19 og for at mindske risiko for smitte, skal man selv medbringe egen træningsmåtte.
 
Tid: Tirsdag kl. 18.00 - 19.00
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Spejlsalen
Opstart: 21/9 -2021
Pris.: 495 kr
Instruktør: Lisette
Kontaktperson fra bestyrelsen: Mia Pedersen
I. EFFEKT

Vil du have sved på panden og få trænet hele kroppen igennem?
Til EFFEKT laver vi balance og muskeltræning med fokus på kropsbevidsthed og mental afstresning.
Alle øvelser udføres som udgangspunkt med kroppens egen vægt som belastning og alle målgrupper (mænd og kvinder) kan deltage.
Tidligere kunne man låne træningsmåtte, men pga. covid19 og for at mindske risiko for smitte, skal man selv medbringe egen træningsmåtte.

Tid: Tirsdag kl. 19.00 - 20.00
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Spejlsalen
Opstart: 7/9 - 2021
Pris: 495 kr. 
Instruktør: Bettina og Charlotte
Kontaktperson fra bestyrelsen: Mia Pedersen
J. PULS OG POWER - KLAR TIL SKI

Formålet med skigymnastik er kort og godt at komme i form til skiferien, og mindske risikoen for skader.
Vi arbejder med alle muskelgrupper og får pulsen op mens musikken spiller. Vi sveder og hygger os og slutter altid med lidt udstrækning.
Tidligere kunne man låne træningsmåtte, men pga. covid19 og for at mindske risiko for smitte, skal man selv medbringe egen træningsmåtte.
Vi ses! 

Tid: Torsdag kl. 19.00-20.00
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Hallen
Opstart: 28/10 -2021
Pris: 495 kr. pr. person 
Instruktør: Anita og Laila
Kontaktperson fra bestyrelsen: Christina Larsen
K. BALLSTIK
 
Kan du huske den orange ball-stik? Ball-stik er træning på en bold, der styrker især coremuskulatur og arme og samtidig giver massage som øger blodcirkulationen. Ball-stik modarbejder også cellulitis (appelsinhud) og giver altså dermed en pænere og mere smidig hud.
Vi skal træne øvelser og sætte disse sammen til serier, men vi er ikke et opvisningshold.
Ball-stik er nemmest at træne i heldragt med lange ærmer og ben eller i tætsiddende lange bukser og langærmet bluse. Du må gerne medbringe din egen bold, men ellers kan brugte bolde købes til 50kr. Boldpumpe forefindes til træning.  Holdet er for alle kvinder, unge som ældre, nye som gamle. Jeg glæder mig til at se jer!
 
Tid: Onsdag kl. 19.00 - 20.00
Sted: Gørlev Idrætsefterskole, Spejlsalen
Opstart: 15/9 - 2021
Pris: 495 kr
Instruktør: Mia
Kontaktperson fra bestyrelsen: Natascha Guling
Vinde Helsinge Gymnastik- & Ungdomsforening | Rørvej 8 | 4281 Gørlev |