|
|
|
|
Vinde Helsinge Gymnastik & Ungdomsforening.
|
|
|
|
|
|
Bestyrelsens elektroniske scrapbog...
Tøndeslagning(fortalt af Elsebeth Kirk Schrøder)
| |
Lørdag den 25. februar var der igen gang i fastelavnsløjerne ved forsamlingshuset i Vinde Helsinge. Foreningens tøndeslagning for børn var – som tidligere – rigtig godt besøgt. Der var vel omkring 70 festligt udklædte børn. Vejret var fint og efter nogle omgange fik de store børn katten slået af tønden og hos de mindste børn blev kræfterne rigtig lagt i.
Der var hekse, drager, fine damer, konger og riddere og mange andre flotte og fantasifulde væsener. Det var en svær opgave for dommerne at finde de flotteste, sjoveste og mest fantasifulde udklædninger, men dem, der løb af med præmierne var Pernille Futtrup for den flotteste udklædning blandt de store og Sissel K. Larsen blandt de mindste. Dommerne var tilbøjelige til at døbe titlen om til den sødeste, da Sissel var klædt ud som "Konen med æggene" med ternet forklæde og tørklæde og rigtige? æg i kurven. Præmierne for den sjoveste udklædning gik til Gustav Slager og Lucas Nielsen og den mest fantasifulde udklædning stod Steven Brøndel og Simon Christiansen for.
Titlerne som kattedronning gik til Kristian Brøndel og Lucas Darmel Jensen. Lucas blev også kattekonge, og det var vist første gang titlen gik til den samme person. Kattekonge hos de store børn blev Frederik Larsen.
Da alle kræfterne var brugt og der var kåret kattekonger og –dronninger, blev der serveret boller og varm kakao til at varme sig på, for selvom vejret var fint, var det alligevel koldt.
|
|
Har du en frisk beretning fra et bestyrelsesarrangement, eller har du billeder liggende i digital udgave, så send dem endelig til redaktionen. Vi sætter pris på den slags.
|
|
|
|