|
|
|
|
Vinde Helsinge Gymnastik & Ungdomsforening.
|
|
|
|
|
|
Friluftslaugets elektroniske scrapbog...
Der findes 6 turfortællinger fra Skirejse, Ramundberget, februar 2006:
Skirejse, Ramundberget, rejsen og 1. dag (fortalt af Louise Jensen)
Skirejse, Ramundberget, søndag den 12. feb. (fortalt af Randi & Asbjørn Nielsen)
Skirejse, Ramundberget, onsdag den 15. feb. (fortalt af Arne Christoffersen m. familie)
Skirejse, Ramundberget, torsdag den 16. feb. (fortalt af Arne Bendix)
Skirejse, Ramundberget, fredag den 17. feb. (fortalt af Marie, Anna, Karen og Peter)
Skirejse, Ramundberget, lørdag den 18. feb (fortalt af Thomas Mårtensen)
|
Skirejse, Ramundberget, rejsen og 1. dag(fortalt af Louise Jensen)
| |
Vi mødtes på GIE, med afgang derfra kl. 16, bortset fra de 3 som skulle stå på i Helsingør, den ene i Oslo og så Per og Else som ventede på os på Ramundberget. Turen gik stille og roligt op over og vi var fremme på Ramundberget i flot vejr kl. 8, så blev der fordelt hytter og bagagen blev båret op i hytterne. Derefter gik vi over og spiste os mætte i morgenmad på fjældgården. Der blev hentet ski og holdt turens første morgensamling.
Om eftermiddagen blev der draget på en lille tur, som stod på leg, og der blev gået til den, både af øvede og nybegyndere. Steen var dog så uheldig at falde og vride skulderen afled, den satte lægen på plads, så skulle han bare lige tage den lidt med ro en dag eller to. Afterskiing var hos Per og Else hvor vi var næsten alle, et hurtigt tal af den kæmpe flok i den lille stue, kom vi hurtigt op sidst i 40erne. Det blev en af ugens bedste dage, set ud fra vejret, der var sol og blå himmel, og det blev nydt i fulde drag.
Skrevet på Domherren E’s vegne Louise.
|
|
[ Til toppen af siden ]
Skirejse, Ramundberget, søndag den 12. feb.(fortalt af Randi & Asbjørn Nielsen)
| |
Vi vågner søndag til en dag, der nok bedst kan beskrives ved fraværet af 2 ting: Skyer og vind. Dagen starter som altid på skituren med morgensamling. Men ud over sange og planlægning af dagens blev der i dag også tid til svenskundervisning, hvilket – for nogen af os – gjorde det væsentligt nemmere at undersøge, om lejligheden havde alt inventaret.
Jeg tog med 7 andre på en tur til Bruksvallarne, der på grund af vejret gik op på fjeldet. Men da vi kom op på toppen blev vi enige om, at vi hellere ville have en tur rundt på bjerget i stedet for, at køre ned i dalen. Og det var bestemt en smuk udsigt vi fandt der oppe. Himlen var blå og træerne helt hvide at store iskrystaller.
Kort efter frokosten i solen blev det besluttet, at damerne skulle dreje til højre og herrerne til venstre i næste kryds. Så jeg drejede naturligvis til venstre, da jeg altid har fået at vide; at med ærlighed kommer man længst. Hvor bogstaveligt det gamle ordsprog skulle tages fandt jeg først ud af efter en times tid. Mere erfarne skitursdeltagere havde nok kunnet forudsige, at sådan kan det gå, når man vil følges med Arne og Folmer. Men vi nåede til Bruksvallarne og hjem igen inden afterski.
Og det var sandelig godt. Ellers var vi gået glip af uddelingen af whisky med ”mine-is”. En eller anden på turen til kobberminen havde været så uforsigtig at knække en istap. Nu skulle folk jo meget nødig tro, at vi er sådan nogen, der går sådan går og ødelægger tingene, så en af de unge piger beordrede ”turguiden” at tage istappen med. Og når ting bliver sagt i så bestemt et tonefald adlyder de fleste.
Så til afterski gav Per whisky med ”mine-is”. Den normalt gavmilde Per må have været tørstig efter whisky, for til os andre dyppede han bare isen i glasset og lod os slikke isen. Det var en noget tynd whisky, men til alt held fik vi noget lidt stærkere til kaffen bagefter. Efter sådan en skitur og whisky til afterski blev det til tidlig sengetid.
|
|
[ Til toppen af siden ]
Skirejse, Ramundberget, onsdag den 15. feb.(fortalt af Arne Christoffersen m. familie)
| |
Det var dagen efter mande-, kvinde-, unge-, børneaften. Til morgensamlingen hos Per og Else bad Per damerne om at huske mændenes efterladendeskaber: håndklæder, tøj, whisky m.m. Trods en hyggelig aften var der stort fremmøde, men det var godt, der ikke var flere vers i ”så længe skuden kan gå”, for vi kunne ikke gå dybere.
Vejrmeldingen for dagen lød på vind, -6 grader, ”blå ekstra”, med mulighed for sne senere på dagen.
Og Kåre var frisk igen, - med til morgensamling og ude på ski. Flot!
Der var mange på slalombakkerne. Det var koldt og blæsende på toppen, så koldt at stoleliften var lukket. Folk lærte hurtigt, og mange gik snart fra børnebakkerne og op i systemet. Der var aftalt ”partnerbytte” kl. 10, 11, 13, og 14 ved liften.
Serviceniveauet på det alpine anlæg er højt. Der er folk som hjælper med at placere T-liften korrekt på bagdelen, og der er papirsklude til snotnæserne ved indgangen til lifterne (vi opdagede senere, at der også var folk, der brugte dem til skibrillerne!).
Per og Arne B. tog en "slapper" til Bruksvallarna, og det forlyder, at Per ikke rørte sporene, da Arne havde snor i Per. Turen fra Bruksvallarna til Ramundberget blev tilbagelagt i den imponerende tid 35.23! , - men de havde også stærk medvind.
Der var afterskiing hos Arne C. og familie, med fællessang og glögg. Poul fra Ofelia dukkede op med en ramme øl og blev vel modtaget.
Jeanette, Birgit, Poul, Sidse, Mads, Mia, Jeppe, Hanne, Arne
|
|
[ Til toppen af siden ]
Skirejse, Ramundberget, torsdag den 16. feb.(fortalt af Arne Bendix)
| |
Så var det tid for Telemark. Vi var tre som hjemmefra havde bestemt at vi ville udfordre vor ”kunnen” på ski, det var Folmer, Kathe og Mig selv (Arne B). Men efter hånden som ferien gik var der yderlig et par som viste interesse og det var Kim og Arne C. Det blev der så lavet en aftale om 1 times undervisning såvel torsdag som fredag morgen.
Torsdag morgen oprandt, klokken blev 9.00 og vi var alle klar i fuld telemark udstyr – vi var rigtig seje og meget spændte, et par stykker af os havde jo dårlig nok prøvet at køre med lift og havde måske en smule højdeskræk. Nå, men vor skilærer kom, og hun var vældig sød og syntes at det var meget sjovt at skulle lære sådanne nogle ”modne” danskere at løbe telemark. Vi susede over til børnebakken hvor vi kørte halvt op det var rigeligt til at begynde med, så fik vi en inrto i Telemarkteknik og dernæst syn for sagen, det så jo flot og simpelt ud.
Så var det vores tur. Det var ikke helt så nemt som det så ud til, der er mange ting at huske på, så som at forreste underben lodret knæet bøjet, bagerste ben 30 cm bagved, bøj i tæerne, tryk med storetåen, modsatte fod tryk med lilletåen, parallelle ski – træk bagerste ski ind, kig hele tiden ned af løjpen med lodret overkrop, armene ud til siden for at holde balance, ja der var sikkert endnu flere ting som skulle koordineres.
Efter nogle ture halvt op af børnebakken blev vi opfordret til at tage den helt op – det var ok - så kunne man nå nogle flere sving OG flere styrt. Efter yderligere nogle ture på børnebakken syntes vores instruktør, at vi var modne til en tur op på de store bakke. Jeg var ikke helt enig med hende – men jeg måtte give mig for et større gruppepres - så op gik det.
Ned gik det også over blå og rød løjpe, det var fedt. Det kunne selvfølgelig ikke undgås at der var et styrt i ny og næ, og det gjorde faktisk rimeligt ondt i knæ og skuldre - men sådan er det når man vil noget nyt.
Da klokken var 16.00 og lifterne lukkede må jeg erkende at man faktisk kan lære en del telemarkteknik/skiløb på en dag. Det var sjovt og noget som absolut skal prøvets igen for mit vedkommende og Kathe vil man frem over kunne se suse ned over løjperne på er par alpin ski.
Hvem skulle havde troet at sådanne enkaneret langrends-løbere kunne drives op i et alpint anlæg?
Hilsen fra Stine, Jakob, Rie Kathe og Arne.
|
|
[ Til toppen af siden ]
Skirejse, Ramundberget, fredag den 17. feb.(fortalt af Marie, Anna, Karen og Peter)
| |
Nissen havde været forbi Bergfinken C, for der stod risengrød på menuen til morgenmad da Marie stod op kl. 8.
Storesøster Anna var i sin seng, stadigvæk hårdt ramt af influenza, men håbede på at være lidt frisk til at stå på ski om eftermiddagen. Efter morgenmaden gik turen op til Else og Per, hvor vi sang et par sange og snakkede om dagens ture.
Kl. 11 mødtes Marie, Karen og Peter med de andre "alpin-folk", som vi snakkede lidt med. Marie tog liften op alene, og Karen og Peter fulgte efter. Fra toppen fulgte vi en blå og rød løjpe ned. Den var dejlig bred og varierende, med små hop som Marie var glad for.
Efter et par ture gik vi ind på ”Rudolf” hvor vi drak kakao og fik varmen tilbage i fødderne. Bagefter tog vi et par ture til. Marie faldt af liften, men tog det pænt, og var hurtig klar igen.
Efter frokost havde vi håbet at få Anna med ud på ski, men det blev kun til en lille gå-tur. Hun var for syg og afkræftet til at stå på ski. Synd at hun på sin første skiferie har været syg det meste af tiden.
Kl. 16.30 var vi til after-skiing hos Karin og Folmer. Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt med popcorn, chips og diverse drikkevarer, som hver især medbragte. Aftenen gik med at spille matador, se skøjteløb i tv og pakke lidt til morgendagens hjemrejse.
Marie, Anna, Karen og Peter vil gerne sige tak til alle for nogle hyggelige dage sammen i Sverige. Karen vil især sige tak til Else, som lærte hende at komme ned af den meget stejle og meget farlige løjpe uden et brækket ben.
|
|
[ Til toppen af siden ]
Skirejse, Ramundberget, lørdag den 18. feb(fortalt af Thomas Mårtensen)
| |
Dagbog for lørdag d. 18. februar 2006
Solens svage morgenstråler lyste op over fjeldet. Krystal sne dalede dun-agtigt ned fra himlen. Sidste dag på Ramundberget tog sin start for Fam. Mårtensen og Fam. Berg.
Temperaturen sneg sig ned på ca. -10 Grader, så en ny ski-smøring var nødvendig. Thomas måtte igen "høvle" på 4 par ski. Formiddagen brugte vi til nydelsen af lyset, solen, de smukt sneklædte træer - og dyrespor i sneen. Var dette nu et bjørnespor? Eller en ulv? Vi fik aldrig svaret...
Skiene var naturligvis også på. Et smut på lysløjpen og derefter en masse øvelse i at plove med og uden stave. Vi havde fundet et par gode bakker til at øve på, så der var trængsel. Vi blev forunderlig nok slet ikke "forstyrret" af andre skiløbere i den lange tid vi var i gang. Det der så kunne give os kuller, var alle de fartbøller til snescootere der "kom på tværs" over VORES bakke.
Efter utallige smagsprøver på sneen, konstaterede Elsebeth at konsistensen forblev den samme. Derfor besluttede hun og Sus sig for at "piske" endnu – engang rundt om lysløjpen og derefter forberede frokost til resten af familien.
Kælkene skulle også i brug, så inden frokost blev kælke og unger blæst godt igennem. Mændene burde ha’ været med på den kælketur!
Det var jo desværre oprydnings og rengøringsdag. Os gamle gik i gang med at pakke og gøre rent. Lærke og Hjalte kom igen ud på kælken lige indtil en sne-vaske-kamp gik i gang. Så er det man undrer sig over, at det altid er moderen det skal gå ud over!? Men det var hyle sjovt, og sneen rigtig dejlig (bare ikke på det varme maveskind!).
Mørket sneg sig frem, og det gjorde vores bagage også. Efterhånden havde alle familier bragt deres bagage til bussen, der pænt ventede på os på parkeringspladsen. Som artige skolebørn, ventede en repræsentant fra hvert hus på accept for korrekt rengøring.
Vi gik i den efterhånden 14 graders kulde over til Restaurant Rudolf, hvor Per troligt tog imod afregninger. En dejlig duft af nybagt pizza bredte sig og snart satte vi tænderne i denne feries sidste aftensmåltid. Bussen afgik kl. 19.20, så der blev tid til hyggesnak, fællesspil, is-spisning og straks inden afgang tandbørstning.
Vi blev hurtigt "installeret" i bussen. Frem med slikposerne, whisky-sjat flaskerne, rødvin m.m. Soveposerne trukket godt om knæerne, og en god film i DVD’en.
Busturen gik stille og roligt på de sneglatte veje mod den svensk-norkse grænse. Der var udkik efter elge, og heldet var da også med nogle af os. Efter et par timers kørsel var der planlagt et kort tisse-ophold, men det trak ud, da damekøen var meget lang. Så blev det godnat. Lidt småsnakkeri hørtes hist og pist. Der var rigtig mange dejlige og gode oplevelser, at fortælle og lytte til.
Tak for endnu en dejlig dag i selskab med gode folk!
|
Har du en frisk turfortællinger, eller har du billeder liggende i digital udgave, så send dem endelig til redaktionen. Vi sætter pris på den slags.
|
|
|
|
[ 
