Vi startede turen på Knøsgården, Himmelbjergegnens Friluftsgård. Her mødtes vi med vores turledere i det jyske, Lise og Lars Bo. Knøsgården er Lars Bo's hjemmebane, hvor han i det daglige er naturvejleder, og arrangerer ture for skoler, firmaer eller andre grupper af naturinteresserede.

Efter ankomsten udnyttede vi noget af den viden Lars Bo besidder. Han tog os med rundt i området omkring Knøsgården, og vi vandrede rundt en times tid, mens vi hørte mange gode historier fortalt af en god fortæller. Vi rundede bl.a. Store Knøs, et flot udsigtspunkt 129 m.o.h. hvor man i klart vejr kan skue ud over store dele af Søhøjlandet. Lars Bo fortalte imens nogle gode historier om H. C. Andersen og andre historiske personer, der for flere hundrede år siden har gået på de samme stier. Jeg tror, at vi den aften hørte mere om området, end Louise havde hørt på et helt efterskoleophold i samme område.

Lørdag morgen startede vi cykelturen fra Knøsgården, ned ad "Djævlebakken" og videre til Virklund hvor vi skulle finde naturstien. "Danmarks smukkeste jernbane" var det uofficielle navn for jernbanen fra Silkeborg til Horsens, der nu er omdannet til natursti, og overtaget af vandrere, cyklister m.m. Fra starten i det kuperede Søhøjland, drager man fordel af stiens fortid som jernbane. Ofte skærer banen sig dybt gennem bakker, og andre steder steder ligger sporet på høje dæmninger over dale. Det er svært at fatte hvordan man omkring år 1900, har lavet alt det jordarbejde, med skovl og håndkraft som en væsentlig del.

Ved frokosttid ankom vi til Vrads, og vi tog en lille afstikker fra den ellers så flade banestrækning, ad en stejl bakke fra stationen op til landsbyen. Vrads er en speciel landsby. Her mødes flere af de store cykelruter - Hærvejen nord-syd, vores rute øst-vest og flere andre cykelruter går tæt forbi. Købmanden i Vrads drives af initiativrige landsbyboerere i fællesskab, og om sommeren sidder mangen cykelturist udenfor og nyder købmandens kaffe - betaling efter lyst og evne går til gode formål i ulandene. Tilbage til ruten - denne gang ned ad bakke. Vi fortærede en velfortjent frokost på en shelterplads ved Vrads station. På strækningen mellem Vrads og Bryrup lever banen videre som Veteranbane i sommerperioden, derfor var vi som cyklister henvist til et par kilometer på en skovsti langs jernbanen.

I Bryrup stødte Karin, Hanne til som cyklister og ole som chauffør. Solen brød også mere igennem, og vi inviterede os selv på kaffepause hos Lise og Lars Bo i deres hus i Løndal Skov. Det var nogle gode bakker - især dem der gik nedad, men det var arbejdet værd, og huset ligger smukt og fredeligt ude i skoven. Lige før Brædstrup kom vi til lejrpladsen hvor vi skulle slå telte for natten. Aften-menuen stod på engelske bøffer og letkogte pasta der skulle tilberedes på de medbragte Trangia-sæt. Man kunne godt fornemme lidt overraskelse over at man skulle stege bøfferne på Trangia og ikke over bålet, men jeg håber også det var lidt lærerigt for nogen, for en gang skyld at bruge Trangia-sættet.

Næste morgen cyklede vi videre ad Horsens til. Man kunne efterhånden tydeligt mærke forskellen fra Søhøjlandet og det lidt sandede hedeland på lørdagens tur, til dette område med mange Herregårde og den federe østjyske jord.

Da vi når frem til udkanten af Horsens, slutter vi cykelturen med en herlig frokost, hvorefter Ole kører de andre charffører tilbage til Knøsgården efter bilerne. Da cykler og bagage senere er pakket, har Ole lige en kop eftermiddagskaffe klar inden hjemturen.

Tak til Peter og Lars Bo for et herligt arrangement.