[ Tilbage til startside ] [ Log ind ] [ Glemt adgangskode ] [ Bliv medlem af friluftslauget ]
Opslagstavlen Gymnastik Friluftsliv Dilettant Bestyrelse

Vinde Helsinge Gymnastik & Ungdomsforening.

Friluftslivs-menu
[ Friluftsliv-forside ]
[ Hvad er friluftslauget ]
[ Havkajak ]
[ Turprogram ]
[ Billedgalleri & scrapbog ]



Friluftslaugets elektroniske scrapbog...

Håndværkerweekend

(fortalt af Karin Jensen)

Så blev det fredag og 15 friske personer skulle mødes for at hygge sig med kreativitet. Vi startede med kaffe og kage, hvorefter det blev deling i to grupper, denne gang blev det en rene han- og hunkøns grupper. Mændene gik over i sløjdlokalet, hvor der kom gang i drejebænkene, langbue-produktionen og en enkelt skede til en kniv skulle der produceres. Pigerne fandt ulden frem og så startede produktionen af filtede billeder og ansigter.

Alle var så dybt optaget af arbejdet, at klokke blev over 20 før, vi blev samlet igen for at indtage vores medbragte aftensmad. Alle stillede deres medbragte ret frem på et stort tag-selv-bord, og vi kastede os over denne dejlige buffet. Senere drak vi kaffe og spiste de sidste kanal-snegle. Derefter brød de fleste op. Kun tre friske fyre overnattede på skolen, alle andre søgte hjem i deres gode senge.

Næste morgen kl. 8.30 mødtes vi atter og startede med et veldækket morgenbord. Derefter gik vi hver til sit og arbejdede videre. Hos mændene var der lige en lille generalforsamling i ”bunsenbrænderforeningen” der skulle afholdes. Formanden var forhindret, men konkurrencen blev afholdt. Ole blev vinder og generelforsamlingen konstituerede sig sådan: Formand: Folmer, næstformand: Per, kasser: Ole, sekretær: Preben, tidtager: Søren og sluttelig menigt medlem: Henrik. Desværre for pigerne fik vi kun en meget livlig beskrivelse af konkurrencen, de glemt at hente os inden de startede.

Kl. 12.30 skulle vi atter mødes for at indtage fælles frokost, igen yderst delikat, det med maden er vist noget denne forening kan.

Sidst blev alle vores produkter beundret, og vi sluttede med kaffe og kage, oprydning og så hjem efter en god afslappende hyggelig produktiv weekend.

Jonsa snitter langbue i elmetræ
Her er er den sikre vinder, og formandsbrænder

Har du en frisk turfortællinger, eller har du billeder liggende i digital udgave, så send dem endelig til redaktionen. Vi sætter pris på den slags.



[ Tilbage til toppen ] [ Tilbage til startside ]

[ login ]