[ Tilbage til startside ] [ Log ind ] [ Glemt adgangskode ] [ Bliv medlem af friluftslauget ]
Opslagstavlen Gymnastik Friluftsliv Dilettant Bestyrelse

Vinde Helsinge Gymnastik & Ungdomsforening.

Friluftslivs-menu
[ Friluftsliv-forside ]
[ Hvad er friluftslauget ]
[ Havkajak ]
[ Turprogram ]
[ Billedgalleri & scrapbog ]



Friluftslaugets elektroniske scrapbog...

Standerhejsning, mandagskajak

(fortalt af Folmer Jensen)

Når mandags-kajakken skal skydes i gang, så skal det selvfølgelig gøres med en standerhejsning, som traditionen byder. Standerhejsningen og årets første kajaktur fandt således sted den 4. maj på Store Bededag. Majvejret viste sig fra sin bedste side, og bedre vejr til en tur ud i det fri findes vist ikke. Der var mødt rigtig mange af friluftslaugets medlemmer op, og på trods af meldinger om afbud i sidste øjeblik, viste det sig heldigvis, at vi blev flere end oprindeligt tilmeldt.

Dagen var delt op i to halvlege. Første halvleg var den officielle standerhejsning, hvor der blev informeret om den kommende kajak-sæson, og den lille stander blev rejst og påsat vores kajakvogn der står fast på Reersø. Der blev også udtrykt ønske om rigtig mange gode kajakture, og forhåbentlig med deltagelse af mange af de nye kajaksejlere, der er kommet til inden for det seneste års tid.

Anden halvleg var kajak- eller vandreturen rundt om Reersø. Rundt regnet halvdelen af selskabet hyggede sig med at vandre langs kysten til nordsiden af Skansen. Her stødte kajaksejlerne til, og vi nød vores medbragte kaffe og lækkerier i fællesskab.

Senere satte kajakkerne kursen tilbage mod Reersø havn, mens vandrerne tog turen videre rundt om øen og tilbage til havnen. På havnen sluttede Per og Kåre af med et par grønlændervendinger. De to har nu altid forstået at optræde for det fremmødte publikum.

Vejret var dog stadig for godt til bare at tage hjem, så vi hyggede os lidt i strandkanten ved havnen med en af Pers øl, mens andre hentede sig en is. Det var derfor tæt hen imod aftensmadtid inden vi kørte hjem.

Alt i alt en herlig dag med rigtig mange deltagere og herligt sommervejr.

Kan man ønske sig bedre vejr til en vandretur.
Havet lå blikstille, og blev kun brudt af kølvandet fra enkelte lystsejlere.
Else snuppede også lige et billede af Henrik med hans eget gode kamera.

Har du en frisk turfortællinger, eller har du billeder liggende i digital udgave, så send dem endelig til redaktionen. Vi sætter pris på den slags.



[ Tilbage til toppen ] [ Tilbage til startside ]

[ login ]