[ Tilbage til startside ] [ Log ind ] [ Glemt adgangskode ] [ Bliv medlem af friluftslauget ]
Opslagstavlen Gymnastik Friluftsliv Dilettant Bestyrelse

Vinde Helsinge Gymnastik & Ungdomsforening.

Friluftslivs-menu
[ Friluftsliv-forside ]
[ Hvad er friluftslauget ]
[ Havkajak ]
[ Turprogram ]
[ Billedgalleri & scrapbog ]



Friluftslaugets elektroniske scrapbog...

Der findes 6 turfortællinger fra Skirejse, Ramundberget, februar 2008:

Skirejse, lørdag/søndag, 9-10. februar (fortalt af Kåre og GV)
Skirejse, mandag, 11. februar (fortalt af Sune Rafn og familie)
Skirejse, tirsdag, 12. februar (fortalt af Emilie og Stine Krause Olsen)
Skirejse, onsdag, 13. februar (fortalt af Søren Sørensen og familie)
Skirejse, torsdag 14. februar (fortalt af Kjeld, Arne, Kathe, Thea og Stine)
Skirejse, fredag 15. februar, med Herre- og dameaften! (fortalt af Mikkel og Rane)

Skirejse, lørdag/søndag, 9-10. februar

(fortalt af Kåre og GV)

Busturen mod Ramundberget holdt tidsplanen nogenlunde, lige indtil vi skulle fra færgen i Helsingborg og to personer fik buschaufføren til at holde bussen ind til siden, fordi Peter og Ivan ifølge de to personer skulle mangle. Efter et løftet øjenbryn fra en meget humorforladt chauffør, der ikke forstod det var en joke, kunne turen dog fortsætte mod Ramundberget.

Tidligt søndag morgen ankom bussen. Hytterne var klar så vi kunne få os installeret inden morgenmaden skulle indtages i fællesskab på Café Rudolf. Derefter stod den på informationsmøde hos Lindgren hvor de vigtigste ting blev fastlagt, deriblandt afterskiing.

Sidst på formiddagen mødtes næsten alle til den traditionelle lille langrendstur med en indlagt legepause, og som sædvanligt gav alle alt hvad de havde i sig, i legene i den dybe sne. Efter alle var væltet en 20-30 gange og havde fået pulsen op i det røde felt løb vi stille og roligt tilbage til hytterne og spiste en velfortjent frokost. Om eftermiddagen blev der løbet en række forskellige ture, korte for de flestes vedkommende.

Eftermiddagen blev sluttet af på behørig vis med en hyggelig afterskiing. En god førstedag med fantastisk flot vejr var sluttet på Ramundberget og man kunne gå træt og glad i seng.

Kåre Nielsen og PT, HK, BT, AU, KF, UG (Rasmus Gråsbøll Vilhelmsen GV)

Fæles opvarmning
GV og Kåre drømmer om det Alpine


[ Til toppen af siden ]

Skirejse, mandag, 11. februar

(fortalt af Sune Rafn og familie)

Efter morgensamling og madpakkesmøring var vi en lille gruppe, som tog af sted med kurs mod orange opkørsel til Östsjöstugan. Desværre måtte vi allerede på første bakke sende Ann-Sofie hjem. Hun var blevet ramt af en ondartet mavevirus, som kun en varm seng kunne behandle.

Vi andre drog videre, og selvfølgelig mødte Kim nogle gamle GIE elever på opturen. Efter lidt snak på bakken forsatte vi helt op til, hvor Solliften slutter. Vejret var helt perfekt: Solen stod højt på himlen og ingen vind rørte sig. Udsigten til fjeldtoppene var fantastisk og efter en lille guf- og vandpause, vandrede vi videre ud på højfjeldet for at nå vores mål – Östsjôstugan. For at nyde det gode vejr satte vi os udenfor på en bænk og spiste vores medbragte madpakker. Vi blev lidt kolde i bagen og gik indenfor i varmen for at drikke varm kakao.

Efter pausen var det lidt svært at komme i gang igen, men hjem skulle vi jo. Vi tog samme vej tilbage, og da vi nåede tilbage til lifterne, var der ”kun” den lange nedkørsel tilbage. Den klarede vi alle på fornemste vis.

Aftersking for ”50 plus” blev holdt i Bergfinken H hos familien Rafn efter som Folmer og co.s lejlighed var lukket pga. smittefare. De lidt yngre boltrede sig med popcorn og vingummi i Lindgren’s hybel.



[ Til toppen af siden ]

Skirejse, tirsdag, 12. februar

(fortalt af Emilie og Stine Krause Olsen)

Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og temperaturen stod på minus 16 grader. Vejret var perfekt. Vi mødtes for at tage en tur op til kobberminen. Nogle var taget til Osjöstugan, og andre var taget Klinken rundt. Turen op bød på sved på panden, masser af bagglid og derfor en enkel omsmøring. Men vejret var lækkert, og humøret var stadigt højt. Opturen blev dog også fyldt ud med pauser som selvfølgelig indeholdt chokolade og andre godter.

Da vi kom op til minen efter en lettere off-pist var det tid til lidt frokost. Frokosten blev nydt med sol i ansigtet, og dejlig udsigt over Ramundberget. Derefter gik turen ind i minen, hvor istapperne hævede sig fra gulvet, og hang fra loftet. Minen var et utrolig smukt syn. Turen gik hurtigt nedad med et enkelt lille styrt.

Klokken halv fire var det tid til det længe ventede skiskydning. Det var et arrangement som Martin og Signe havde arrangeret. Der blev løbet stærkt, og løst opgaver undervejs. På trods af at sveden piblede frem, blev der delt strafomgange ud for forkerte svar på opgaver eller forbiere i skydningen.

En fantastisk dag på langrend blev afsluttet med en hyggelig afterskiing.

Af Emilie og Krause



[ Til toppen af siden ]

Skirejse, onsdag, 13. februar

(fortalt af Søren Sørensen og familie)

Dagen startede med morgensamlingen hvor der blev sunget fødselsdagssang for Arne der denne dag kunne fejre sin 48 års dag. Om det var det der var årsag til turens første dårlige vejrdag skal være usagt, men at der blev arrangeret en del alternativt skiferie, fremgik under morgensamlingen. Flere tog bustur til Funäsdalen, andre holdt hjemmearbejdsdag - temmelig mange kendte ansigter blev genkendt på Ramundberget´s indkøbsstrøg - enkelte legede på fjeldet, og så var der jo fanatikerne der uanset vejr kører urimelig langt på langrend.
Da det er den 13. fejrede vi Arne til afterski hvor Stine og Thea havde brugt en stor del af deres dag på at gøre klar til far Arnes fødselsdag. Dette gik vanen tro vældig hyggeligt.

For os der gerne vil noget seriøst med vores ski træning endte dagen ca. kl. 21:00 og derfor ender min dagbog også her. GODNAT.



[ Til toppen af siden ]

Skirejse, torsdag 14. februar

(fortalt af Kjeld, Arne, Kathe, Thea og Stine)

Atter en dag med sne i luften lå for døren. Håbet om at kunne komme op på pisterne og genforene glæderne fra sidste års alpinløb var stort – men sådan skulle det åbenbart ikke være. Vejret var bedre end i går, blæsten var stilnet mere af, men sigtbarheden var dog stadig dårlig. Konturen var ikke altid til at se på toppen, hvilket førte nogle tilbage til deres hytter igen – mens de stadig udholdende valgte at tumle rundt og prøve kræfter med naturen. Men de mest udholdende fandt man dog på langrendsløjperne, hvilket bestod af de få der endnu var tilbage, her sidst på ugen. Seks valgte at løbe til Bruksvallarna, en tur på omkring 20 km. Madpakkerne på nakken, tøj fra top til tå – og så ellers bare derud af.

Forventningerne til vejret voksede stort i løbet af dagen, men til sidst måtte vi overgive os – selvom den lune hytte, med blade, tv, mad og kortspil er fremragende – så er det jo ikke for sjov, at vi er taget på skiferie. Godt Arne havde fået en film i fødselsdagsgave dagen i forvejen. Ulempen er dog, at man bliver så træt efter man har set film, at der lige må en morfar til på et par timer. Der er stadig lidt usikkerhed og diskussion om, hvor vidt der blev hørt snorkelyde fra sofarækkerne. (Da Kjeld jo ikke hører så godt) 

Grejet på og ud i kampen igen på bakkerne!
Langrendsløberne kæmpede bravt mod den stærke vind, samt igennem de store snedriver. Til tider var det som at løbe off pist, da løjperne efterhånden som sneen føj om øerne, blev dækket mere og mere til. Men kræfterne blev dog genfundet da frokosten blev spist i Vævstugan – hvor man kunne købe kunsthåndværk, vafler og varmt kakao, som faldt på et tørt sted og til glæde for de hårdtarbejdende.

Saunaerne blev et hit – nogle benyttede sig af den som en opvarmning til afterskiing, andre som et fristed mens afterski blev holdt – så ingen bemærkede, at der var hvinende tøser iført badetøj ude og lege sneboldkamp, hvorefter det gik med fuld fart ind i saunaerne igen, med et glas efterhånden lunken vin. Sveden drev, og man følte sig som ny igen.

Hilsen Domherren D



[ Til toppen af siden ]

Skirejse, fredag 15. februar, med Herre- og dameaften!

(fortalt af Mikkel og Rane)

Fredag morgen slog vi øjnene op samtidig med, at solens begyndte at kaster sine stråler på fjeldenes toppe. Ydermere var der ikke en vind, der rørte sig og termometeret fortalte os, at det var minusgrader. Så rammerne om endnu en herlig dag på ski var perfekte.

Efter morgenmåltidet mødtes vi til den daglige morgensamling, hvor afterskiing blev aflyst og erstattet af en herre- og dameaften.

Med tankerne på aftenens forestående begivenheder, begav vi os ud på skiene. Tankerne kom dog hurtigt tilbage til skiene og det gode vejr. Så på med skitøjet og ud på henholdsvis pisterne og løjperne gik det. På pisterne fik Dan og Hans færdiggjort deres projekt, fra dagen før, om at få kørt alle pisterne igennem. Ellers blev der kørt på livet løs, som det hører sig til på en skidag med disse rammer.

Kl. 16.00 søgte dem, der ikke ville opgive afterskiing så nemt hen på Solbrännet for at opleve, hvordan man opfører sig efter endt skidag i Sverige. På Solbrännet spillede TLB op til fest i en times tid. Så nu var vi endnu mere klar til aftenens strabadser.

Da klokken nærmede 20.00 blev de drikkelige rester, som ikke var blevet drukket i løbet af ugen, fundet frem.
Herreaften startede på slaget og den fik ikke for lidt. Det var en hyggelig aften med nok af hvad der hører sig til sådan en aften af røverhistorier og godt humør.


Har du en frisk turfortællinger, eller har du billeder liggende i digital udgave, så send dem endelig til redaktionen. Vi sætter pris på den slags.



[ Tilbage til toppen ] [ Tilbage til startside ]

[ login ]