[ Tilbage til startside ] [ Log ind ] [ Glemt adgangskode ] [ Bliv medlem af friluftslauget ]
Opslagstavlen Gymnastik Friluftsliv Dilettant Bestyrelse

Vinde Helsinge Gymnastik & Ungdomsforening.

Friluftslivs-menu
[ Friluftsliv-forside ]
[ Hvad er friluftslauget ]
[ Havkajak ]
[ Turprogram ]
[ Billedgalleri & scrapbog ]



Friluftslaugets elektroniske scrapbog...

Der findes 3 turfortællinger fra Skirejse, Lofsdalen, februar 2009:

Lofsdalen, tirsdag (fortalt af Stine Krause Olsen)
Lofsdalen, onsdag (fortalt af Emilie Jensen)
Lofsdalen, torsdag (fortalt af Ann-Sofie Jensen)

Lofsdalen, tirsdag

(fortalt af Stine Krause Olsen)

Klokken 11.00 drog vi alle fra hytterne til Karins Sportsshop, en lille kilometer fra hytterne. Herfra skulle vi prøve at blive trukket op af fjeldet med et bæltekøretøj. Det var en oplevelse ikke mange havde prøvet før. Bortset fra et par enkelte styrt var turen derop vellykket. Da vi kom til toppen var usigten det hele værd – trods lidt ømme arme.
Herfra gik det kun nedad til vi nåede vaffelhytten, hvor der blev købt varm kakao, vafler og andet godt. Det var et rigtig hyggeligt lille sted, hvor vi fik holdt en god pause. Derefter gik det nedad igen til vi var hjemme.
Der blev holdt den sædvanlig afterskiing efter endnu en god dag.



[ Til toppen af siden ]

Lofsdalen, onsdag

(fortalt af Emilie Jensen)

Temperaturen sagde -25° C, der var blå himmel og solen skinnede ned på de svenske fjelde, så der var lagt op til en flot dag fra morgenstunden af. I dag var også dagen, hvor vi var mange, som skulle ud at gøre alpinbakkerne usikre.
På langrend var der lagt op til en 18 kilometers tur ud af Strådalsspåret. Turen havde været utrolig smuk i det gode vejr.
På alpinbakkerne blev det nye alpinområde prøvet af. Flokken bredte sig ud over området, og vi fik prøvet de fleste pister af – både grønne, blå, røde og sorte. Udsigten fra toppen var fantastisk i det skønne vejr.
Efter en velfortjent afterskiing var det, for nogle, tid til alpinbakkerne igen, da lifterne denne aften holdt åbent til kl. 20.00. Det var fedt at køre i halvmørke, og vi gik trætte i seng.



[ Til toppen af siden ]

Lofsdalen, torsdag

(fortalt af Ann-Sofie Jensen)

I dag stod den på alpint for de flestes vedkommende og de vildeste pister skulle udfordres. Vejret var helt i top fra morgenstunden – solskin, -12° C og stort set ingen vind. Formiddagen gik med at køre lidt hist og her – nogle mere offpist end andre. Emilie, Krause og Christian var specielt vilde med et stykke gennem skoven, hvor de da også måtte ned og smage på sneen et par gange.
Efter frokosten måtte vi prøve 16’eren, der er en 600 m lang sort pist, hvoraf de første 200 m mest af alt minder om en vanvittig stejl skøjtebane – eller som Krause udtrykte det: ”Den er en kende iset”. Både Sune, Emilie, Krause, Jette, Louise, Lasse, Christian og Hans tog en tur ned over isen, mens vi andre pænt kørte uden om. Herefter deltes vi i mindre grupper og prøvede lidt forskellige pister rundt omkring i området.
De få langrendsløbere der var tilbage, tog nogle forskellige ture. Anette og Anette tog en lang tur op i fjeldet, mens moster og Karin tog en lille tur på 10 km. Begge ture havde været fantastiske, men Anette og Anette var vist godt brugte, da de kom hjem kl. 16.30.
Afterskiingen var i dag udskiftet med den obligatoriske unge-, dame- og herreaften kl. 20.30


Har du en frisk turfortællinger, eller har du billeder liggende i digital udgave, så send dem endelig til redaktionen. Vi sætter pris på den slags.



[ Tilbage til toppen ] [ Tilbage til startside ]

[ login ]