Vi vågnede op til lette snefnug og en dag uden sol ihvertfald først på dagen. I lejligheden var det Anette's tur til sørge for morgenkaffen og få dækket morgenbordet (det var ovenpå afterski hos Per og Else..., nå, det blev da gjort og til tiden).

Ved morgen mødet blev der delt op igen i slalom og langrend. Langrendsgruppen er skrumpet noget ind, nu er kun de modne kvinder og Folmer idag. Folmer og Moster ville til Tänndalen, en pæn lang tur på 35 km, de tager dog bussen retur.

De modne kvinder( Kathe, Marianne, Anne Marie og Anette ville til Bruksvallarne: Her havde de aftalt at mødes med Kjeld og Arne som begge plejede sig selv. Mødetstedet var hos "knivmanden", som også laver sølvsmykker og kåter(mugge) af birkeknuder, og nogle gevaldigt flotte knive udfra samisk tradition. Flot men dyrt. Det var en tur uden for løjpen, bagom svenske gårde, med varm ko"duft", og så var det ellers sildeben op ad grusvejen i bedste Bulderbystil, derop. Da vi nåede frem var Kjeld og Arne netop ved at sige fravel, Kjeld havde bestilt en af de flotte knive.

Ja når piger tager på tur går de jo ikke forbi en forretning uden at kigge ind, idag var det et gårdmejeri der inspirerede. Det viste sig at være 2 gedebønder der havde slået sig sammmen og lavet et gårdmejeri. Her blev vi budt på smagsprøver af forskellige gedeoste, brunost og blåskimmelost- den sidste var dog lave at komælk. Vi købte også lidt med hjem, det smagte faktisk godt. Fin oplevelse, med en svensk bonde/mejerist som strålede af engagement og stolthed i sit arbejde.

Tilbage til selve Bruksvallarne, hvor vi mødtes med Arne og Kjeld på Vævstugan (galleri, cáfe og butik), her var masser af hjemmelavet brugskunst. Flot Flot og priserne OK. Kig ind næste gang du er Bruksvallarne. Marianne var blevet sulten og træt af madpakker, så hun købte en "lunchtallerken" med røget rensdyr, vafler med rodfrugter, lidt frisk salat og gedeost. Velbekommen, 5 kokkehuer delte hun ud.

Det var tid at skulle hjemad. Igen deltes vi. Nu var det Annemarie og Käte der var "de seje sild", de løb hjem på ski, resten tog skibussen.

I bakkerne på Ramundberget smagte slalom folket på en lille smule nysne. Nu var der jo rigtig mange på slalom - altså gennemsnitalder var steget - det var ikke kun de unge længere. Der blev lavet flere hold som hjalp hinanden "op" og ned ad bakkerne, de erfarne delte uden tvivl ud af deres bedste råd og dem har de jo mange af. Kirsten var kommet i Ole's hårde skiskole, Ole bestemte hvornår Kirsten skulle samle skiene og hvornår hun skulle dreje og ikke mindst hvor hun skulle køre. Kirsten har dog erfaret at Ole er rød-blå farveblind. Kirsten kom dog fint ned af pisterne, fortæller Ole.

I Mossipan E skulle der være afterski for de voksne. Da alle i lejligeheden kom nærmest præcist kl 16, duftede der af pandekager, som Simon havde fremtryllet, men om vi måtte smage, næ' nej - det var til desserten! Hvem mon har opdraget den dreng ! I løbet af ganske få minutter var de værste skisokker lagt ind på værelserne, chips og popcorn sat frem og alle mand havde været i bad og sauna inden gæsterne kom.

I skal altså lige havde vores saunatip: Ta' en spand eller en af de kasser I har haft madvarer med i og fyld den med sne og sæt kassen lige uden for saunaen, så er det her man lige går ud og smører sig ind i kold sne når man skal køles af for at tage 5 minutter til i saunaen.Det er superfedt.

Mens denne dagbog skrives, dufter vi til endnu en gourmet middag. Idag er det Andebryst med orangesovs, kartoffelbåde og grøn salat. Desserten er pandekager med nutella, brombærsyltetøj og måske garneret med lidt whisky - man ved aldrig hvad der kan ske.

Velbekomme og tak for endnu en rigtig god dag i sneen, desværre kun en 1 dag tilbage på ski. Mon ikke vi ses til næste år.

Mossipan E: Anne Marie, Steen, René, Kirsten, Marianne (Hugo's ven), Simon og Anette