Det man ikke har i hovedet, må man have i fingrene. Vi glemte at finde en til at lave turfortælling, og så må jeg vel selv gøre det.

Det kolde forår havde sparet sammen til at give os en dejlig varm og solskinsfyldt weekend sidst i maj, hvor vi læssede cykler bag på biler og fem op på Oles trailer, med hans patent-cykelstativ lavet af en palle. Vel ankommet til Jydelejet i den nordlige ende af Møns Klint gik vi op på det højeste punkt og nød formiddagskaffen, mens Lars Bo fortalte lidt om Møns geologi og flora.

Efter en spadseretur gennem Jydelejet, som er et overdrev med bl.a. gøgeurt, gik nogle tur ved klintens fod, mens andre følte sig lidt hævet over det. De gik oppe på skrænten. Det var fint at se, hvordan den hvide kalk blev brudt af sorte lag med flint. Efter frokostindtagelsen cyklede vi - i medvind - gennem det Mønske landskab, og ingen måned er kønnere end maj: gule rapsmarker, lilla syrener, hvide tjørn, lyserøde klematis og frodige grønne kornmarker - og lærker, gulspurve, musvitter, bogfinker, tornsangere og mange flere laver baggrundskoret.

Ved Råbylille strand mødte vi Ole, som havde lavet kaffe til os, men inden kaffen var der nogle få, der ville i vandet. De mente det var 6 cm koldt. Videre gik det syd om Stege Nor og til en dejlig naturlejrplads vest for Udby. Her kom Lise og Folmer i hver sin bil (de var nok ikke i form til at cykel så langt som os andre) og så gik vi i gang med madforberedelserne. Forretten bestod af rejer dyppet i tyk pandekagedej, og så friturestegte vi dem. Det var et hit.

Per havde vist hørt at desserten skulle bestå af chokoladefondue med frugt og skumfiduser - det sidste kan vist tage appetitten helt fra ham - så han fremtryllede (med vanlig hjælp fra Else) ingredienser til bananasplit. Vi havde en dejlig aften ved bålet med små indslag og masser af sang.

Søndag cyklede vi mod Ulvshale, hvor vi dels gik over ellesumpen til et fugletårn og dels gik tur i naturskoven, der får lov at passe sig selv. Det er nu ikke helt rigtigt, for der var masser af myg der passede på den. De forsøgte ihærdigt at jage os væk, men vi "stikker" ikke af for så lidt. Det var ejendommeligt at gå på masser af sten i en skov. Det er flintesten, der er blevet transporteret fra klinten og derop.

Så cyklede vi til Nyord, hvor Oles servicevogn holdt klar med frokosten. Efter indtagelsen af denne holdt vi generalforsamling, hvor Folmer og Else blev valgt ind som nye i aktivitetsudvalget som erstatning for Lars Bo og Lise, som emigrerer. De vil dog gerne lave ture for os derovre i det jyske.

Nyord by er en lille hyggelig by, hvor man ikke må køre i bil. På mange af vejene kan der heller ikke mødes to biler.

På vej tilbage mod lejrpladsen var der nogle, der igen ville bade. Men denne gang var vandet vist kun 3 cm varmt (koldt). Ole havde igen lavet kaffe til os, så vi kunne klare de sidste fem kilometer, inden cyklerne blev læsset på bilerne og snuden vendt mod Vestsjælland.

Hanne