Fredag...
Vi var ca. 20 deltagere, som alle satte kurs mod Silkeborg fra alle verdenshjørner. Desværre ville skæbnen, at 5 af de 7 biler uafhængigt af hinanden kom til at tilbringe 2½ time på Vejlemotorvejen pga. et større færdselsuheld.

Men pyt, som Per sagde: natsejlads har vi heller ikke gjort for meget af i lauget. Så vi lagde fra Langsø klokken 21.00 i den fineste aftensol. Omkring klokken 23.00 var vi vel fremme ved vores første primitive lejrplads. Teltene skød hurtigt op som små blomsterknopper, imens Ole bryggede velsmagende kaffe på hans fantastiske kaffebrygger, Moster gjorde kagen klar og Per færgede Lars Bo og cykel over til teltpladsen. Aftenens underholdning blev to unge piger, som kom hoppende i blå plastsække. Per mente absolut, at deres far måtte være efterskolelærer pga. poserne, men næste morgen viste det sig, at de var velvoksne dagplejemødre. Der kan man se hvad mørket - eller var det kaffen - kan bedrive.

Lørdag...
Vi vågnede til regnvejr, og derfor lå vi nok også lidt længere end tænkt. Men efter et herligt morgenmåltid fik vi de våde telte ned, færget Lars Bo tilbage til den anden bred, og så kom solen frem inden længe. Det blev en dag hvor de, som trodsede solcremen - hvem husker ikke, hvordan det sydede, da Ole Sømmergård tog en afkølende dukkert - blev rigeligt røde og nemt kunne holde varmen i de tynde vattæpper.

Vi startede dagen med at lære dagens tag - der var J-tag, rundingstag, kontreringstag osv. Naturen var vidunderlig, og selskabet var fyldt med vidende deltagere. Så nogle lærte mere om fugle, fisk og planter end andre. På en lille bro midt i idyllen sørgede Steen og Anne Marie for en vidunderlig frokost. Senere kiggede vi pænt ind til Kongensbro Kro, inden vi mentalt forberedte os på at krydse en lettere oprørt Tange Sø. Men kyndige vejledere fik os alle sikkert frem til dagens forhindring - Tange Kraftværk. Her skulle kanoerne trækkes op ad en lang og stejl slidske, bæres 5-600 meter og sættes i vandet igen ned ad en endnu stejlere slidske. Glæden var helt i top, da vi 6 mand halvt i knæ kom op til afsætsrampen med den første kano og så, at der var fine vogne til at køre kanoerne på. Men det var sandelig en fysisk udfordring alligevel, så Mosters 2. kage fik hurtigt ben at gå på. I Bjerringbro skulle visse tørstige sjæle op og hente forsyninger - "kogte øl" var i lav kurs.

Per og Else sørgede for et dejligt krydret og fortryllende måltid på de store pander over bålet. Ole og Hanne servede blandet frugt i chokoladedyp. Rengøring af chokoladegryderne lykkedes det den store sælger Ole at lokke et par uskyldige spejderpiger til at udføre for et par stykker slik.

Bålunderholdningen denne aften blev navneleg, som taktfast gik i stå en rum tid ved Lars Bo for senere at blive afløst af skøn pandelygtesang. Hvis nogle skulle mangle en gaveidé til Moster, så er det en pandelygte (ikke længere - jeg forstod en hårfin hentydning /Hasse).

Søndag...
Tørvejr med skyer fik os lokket ud af poserne, og inden længe var det atter nødvendigt med solcremen. Det gik som en leg i medstrøm at komme frem til endestationen tæt på Langå. Jeg skal hilse og sige, at vi havde medstrøm - det fik man rigtigt at mærke, når man var sejlet for langt og skulle tilbage til truppen. Da vi var vel fremme, indtrådte ligeberettigelsens klare lys. Alle mændene lod sig helt frivilligt stoppe ind i en Volvo og kørte ned til Silkeborg for at hente alle bilerne, imens alle "quindfolkene" blev tilbage og rengjorde kanoerne, så de skinnede. Familien Sømmergård forberedte afskedsfrokosten, som til alles overraskelse indeholdt frikadeller. Færdigkøbte dybfrosne frikadeller var en ny opfindelse for de gamle garvede rødder, og derfor blev den debuterende Oles slutreplik da også: så lykkedes det mig sgu alligevel at lære Jer en ting på denne tur. Til dette sagde Kirsten trøstende, at hun havde været med i 5 år, og at hun stadig var at betragte som ny.

Tak for en på alle måder pragtfuld tur
Moster.