August måned. Sensommer. Varme. Stille vejr. Ingen myg. "Det er altid godt vejr i august - lige som sommerferien er slut bliver det godt vejr". I de senere år har denne sætning, sagt med en lige del irritation og undren, nærmest fået samme status som de gamle vejrvarsler. Men denne weekend hvor et par af laugets udmærkede turarrangører, havde planlagt en weekendtur til det Sy´fynske øhav viste det, ellers evige sikre augustvejr, sig fra en helt anden side. Det blæste, det regnede og for i øvrigt ikke særligt varmt i ugen op til kajakturen. Som tiden nærmede sig, og vejret ikke synes at blive bedre, blev det derfor besluttet at flytte turen fra det ukendte og store øhav, til den noget mere beskyttede og velkendte Isefjord. Dette ud fra devisen om at alle skulle have en god og sikker oplevelse i kajakken.

Udgangspunktet blev Kongsøre skov og lejrplads, og uanset hvor mange gange man har været der, er der altid noget dragende og flot ved denne lejrplads beliggenhed. Vi, Lise og Lars Bo, havde taget turen med færgen fra Jylland med et par kajakker på taget af den knaldgule Golf. Med en vis gru havde vi set de grumme kæmpebølger på Storebælt, og de temmelig heftige regnskyld der ind imellem indhyllede færgen i et gråt inferno.

Herligt var det at ankomme til Kongsøre, hvor der allerede var fuld gang i kajakroningen. Vinden havde lagt sig, men det regnede stadig en hel del. Godt at hilse på alle friluftere fra nær og fjern. Udover at der var en del kendte ansigter, var der jo også en del ukendte, der umiskendeligt talte ligesom dem man møder i fjeldet om vinteren, og som bare får et par ski til at ligne et forlænget par sko. Og jo, det var nordmænd som Pia havde bragt med til Danmark for at lære om lidt om friluftslivets glæder og kajakkens fortræffeligheder! Rigtig hyggeligt at turen på den måde blev lidt nordisk.

Rundt omkring i lavuen blev der lavet aftensmad i smågrupper, og Per langede hotdogs ud over trangiaen til alle under 25, som var han en garvet pølsemand fra den lokale pølsevogn. Mens der blev spist og drukket, silede det ned udenfor, og det var ret hyggeligt, om end lidt varmt og fugtigt, at sidde sammenkrøbet i den store lavu. Weekendens tur blev også fremlagt og diskuteret. Inden soveposetid serverede Lise varm hybensuppe med kammerjunkere og flødeskum, hvilket smager væsentlig bedre end det umiddelbart lyder til. Mums og varme til kroppen!

Næste morgen gik turen sydpå. Efter en herlig morgenmad og kaffe fra Oles helt fantastiske kaffekoger, som i virkeligheden i sig selv er en god grund til at deltage i disse ture, blev kajakkerne pakket, klar til afgang. Vinden havde lagt sig, men det blæste dog stadig lidt. Solen skinnede og man kunne se langt. Efter den første prøvelse med sidebølger og selvfølgelig en kop tidlig formiddagskaffe delte gruppen sig i to. En gruppe der søgte direkte til næste overnatningsplads ved Bognæs skov, og en anden der begav sig på togt rundt om Orø. Der blev roet på lavt vand, i kraftige bølger, i læ for land, over åben vand, med udsigt til hinanden og til den smukke natur i og omkring Isefjorden. Der blev gjort holdt undervejs. Spist mad, drukket kaffe, pjattet, rystet af kulde og ikke mindst trukket og skubbet i pagajen. En havde roet med sorte læderhandsker, hvilket resulterede i nogle meget sorte hænder, da farven havde smitte voldsomt af. Det så nærmest helt spooky ud.

Dem der havde roet Orø rundt, ankom sidst på eftermiddagen halvtrætte og nogle med ømme arme, til den yderst gode plads ved Bognæs skov. Her blev der slappet af og armene fik lov at tage en pause. Der blev badet og drukket kaffe mens snakken gik på både norsk og dansk. Nordmændene stod for aftensmaden, og stegte bøffer til den helt store guldmedalje, til stor glæde for de sultne kajakrorere. Det var tørvejr hele aftenen og relativt lunt. Da mørket sænkede sig, viste der sig en fantastisk stjernehimmel mellem fyrtoppene på stranden ved Bognæs. Omkring det ret store bål, blev der fortalt røverhistorier, grinet af vandede vitser og skæve fortællinger, og traditionen tro sunget adskillige sange. Sådan en aften er det ikke let at komme i seng.

Næste morgen havde vejret igen ændret sig radikalt, og det var ikke ligefrem let at komme ud af den lune sovepose til lyden af smådryp på teltdugen. Det skulle dog vise sig at himlen indeholdt langt større mængder vand end vi lige forstillede os, og under morgenmaden måtte alle mand tage flugten fra vandmaserne. Med marmelademader og halvfyldte kaffekopper måtte alle friluftsfolk søge ly i lavuen indtil det værste regnvejr var drevet over. Egentlig var det lidt hyggeligt at sidde der samlet, mens regndråberne tordnede op oversejlet. Men desværre havde vi ikke tid til at blive, da flere af turens deltagere havde andre aftaler der skulle nås.

Med regnen stadig dryppende fra himlen, pakkede vi kajakkerne. Halvvåde og lidt kolde satte vi dem i vandet og roede mod Hørby havn. Det blev denne turs endestation, da ingen rigtig havde lyst til at ro videre i det kolde og regnfulde vejr. Frokosten, "det store kolde bord", blev indtaget iført, efter årstiden, temmelig meget tøj, mens rugbrødsmadderne blev forsøgt holdt nogenlunde tørre. Efter fælles pakning og farvel sluttede en dejlig, men dog til tider utrolig våd kajaktur på Isefjorden, og kursen kunne igen sættes mod Jylland med fuld blæs på varmeapparatet i den knaldgule Golf.