Det var mig naturligvis en stor glæde og et stort privilegium, da den ærede formand en sen aftentime (og med et let skelende blik) "forespurgte" undertegnede, om ikke jeg kunne (læs: "skulle") påtage mig hvervet at skrive et kort referat af vor tur til Norge. Som værende endnu ikke medlem og med naturlig ærefrygt for alles blikke, nikkende hoveder og manglende protester, fandt jeg ingen anden udvej end med STOR begejstring at pippe et lille, forsagt "ja tak"... Jeg skal derfor allerede nu beklage, om stilen, ordvalget, stavningen og grammatiske sammensætninger i øvrigt, ikke er helt i overensstemmelse med laugets tidligere referater. Desuden er det mig også magtpåliggende at understrege, at ethvert ord, der for den udenforstående kan virke anstødeligt overfor de deltagende, absolut kun er skrevet i venlighed og med et smil på læben. Jeg kan forsikre den ærede læser, at jeg - som ny deltager (og helt uforskyldt i øvrigt :) - heldigvis ikke blev sparet for hverken mobning eller en hurtig replik, og på hele turen herskede en go, lystig, varm og venskabelig stemning.

Hovedanledningen for rejsen var at besøge "Seljordutstillinga Dyrsku`n 2005". Et kæmpe marked med tivoli, landbrugsudstilling, maskiner, husdyr og ikke mindst håndværk af enhver art. Boder, der beliggende langs smalle og talrige veje, indeholdt alt fra små glasfigurer, træskæreværktøj af enhver art, knive (og råmaterialer til samme), læder, beklædning, porcelæn, foder, friluftsudstyr, både, hytter….. Alt hvad hjertet kan begære (og tegnebogen lide hårdt under).

Jeg blev af min arbejdskollega og gode ven Peter forespurgt tidligere på året, om jeg kunne have interesse i at komme med på turen - til markedet. Jeg var ikke længe til at takke ja, og torsdag d. 8 ds. mødte jeg som aftalt hos Ole og Hanne, hvorfra vor tur tog sin start. Med Ole som chauffør og Hanne hensynsfuldt kørt helt frem i forreste passagersæde, fik jeg presset mine to meter ind på bagsædet med Peter ved min side.

Målet for vor rejse var i første omgang den lille by "Bø" ca. 150 km. sydvest for Oslo, og vi kunne nu alle se frem til ca. 10 timers kørsel i aften og nattetimerne. Ved ankomst til Helsingør blev bagsædepladsen begrænset yderligere, da Inge Lise stod klar ved færgen. Med Peters bredsiddende stilling og min hesteskoformede kropshældning befandt Inge Lise sig i en position, hvor sikkerhedsselen var overflødiggjort. De øvrige deltagere på turen var tidligere på ugen kørt til Norge på egen hånd, for på den måde at få nogle ekstra dage i det smukke land.

Jeg skal gøre vor lange køretur kort. Alt gik godt til trods for sammenvoksede led og stivnede muskler. Da vi endelig havde passeret Oslofjorden via tunnel, viste de uvorne "børn" på bagsædet imidlertid tegn på en voksende frustration. Måske fordi afstanden til endestationen - ved "ungernes" stigende antal spørgsmål om samme - for hver halve times kørsel kun blev ca. 500 meter mindre.

Kort efter ankom vi dog til Bø, hvor Per på cykel anførte os den sidste vej frem til huset, hvor Pers datter Pia og dennes norske kæreste Magnus bor. De studerer begge i Bø og bor til leje i huset sammen med blandt andre Lene, hvis selskab vi også havde stor glæde af i alle dagene. Vel fremme blev vi krumryggede, men ved godt mod budt velkomne af Per og Else, Arne og Kate og Pia og Magnus, der alle sad rundt om bålet ved Lavuen, hvor vi alle skulle sove for natten.

En (måske to) Irish Coffee blev serveret, og hurtigt blev den sene time til noget der sagtens kunne ha` udviklet sig til en rigtig tidlig morgenstund, hvis ikke det lige havde været for Kates klarsyn og bestemte tonefald, at nu var det absolut sengetid. I disse fantastiske "vilde" naturomgivelser med gadebelysning midt i Bø by og ca. 150 m. fra jernbanen med gods- og passagertog, blev vi med stor nysgerrighed invaderet af både en smuk, fremmed jente, der pludselig slog sig ned ved bålet (og på min ene hånd) og kratluskere, der puslede rundt i buskene udenfor vildmarkslejeren.

Efter blid mobning og sjove historier tørnede vi alle ind under Lavuens kegleformede dække, og ingen snorken eller tale i søvne blev årsag til megen søvnløshed den nat. VI VAR ALLE TRÆTTE.

Fredag var dagen, hvor vi ville besøge markedet. Dagen var solrig og kølig og et solidt morgenmåltid blev indtaget i Pia og Magnuses stue/køkken i en god og forventningsfuld stemning. Norske og friske Lene stødte til selskabet og alle bevæbnede med store tegnedrenge, kørte vi nu til Seljord ca. 20 km. vest for Bø. En smukt beliggende og ganske lille by ved den store sø "Seljordsvatnet". En by, der grundet markedet/dyrskuet i nogle dage var forvandlet til parkeringspladser og masser af mennesker.

Af hensyn til de enkeltes individuelle interesser, købetrang, travlhed, nysgerrighed og behov blev pladsen indtaget i spredt orden med aftale om et senere mødested nogle timer senere. Det bliver for den begejstrede referent alt, alt for omfattende at skulle beskrive markedets indhold - hvilket jeg på trods af en hel dag på stedet, alligevel kun ville kunne gøre med 20%. Markedet er på ingen måde at sammenligne med kendte markeder i Danmark. Her var måske også tale om kræmmere, men håndværksfag og kærligheden til det at bruge hænder og hoved gennemsyrede hele området. Vi så smukt håndarbejde i verdensklasse - stort som småt. Vi så boder hvor ethvert behov for materialer og værktøj til enhver form for fritidssyssel kunne dækkes. Vi så glade mennesker. Mennesker i flotte folkedragter. Kræmmere og krejlere. Dyr og maskiner. Søde jenter med stjålne blikke. Gamle gutter med smil på læben og et langt liv bag sig.

Alle vidste vi nok, at her var brug for virkelig at være selektiv i sine "spontane" behov og finde begrænsningernes kunst frem. Pengene kunne hurtigt få ben at gå på.

Efter nogle timer mødtes vi som aftalt omtrent midt på området. Vi kunne alle lidt stolte fremvise små, gode ting vi syntes godt om. Alle kunne vi bære vore ting i vore poser eller rygsække….. undtagen Arne og Kate. Stille havde de stået og interesseret betragtet vore indkøb for pludselig at lade "bomben" falde. Jo da… de havde såmænd købt en grillhytte komplet med alt dertil hørende inventar. En hytte indeholdende en stor grill omkranset at bænke, flere rensdyrskind, gæstebog, flere tallerkner og krus i træ osv. osv. Vi ville naturligvis alle se vidunderet, og hytten blev nu invaderet af dansketruppen, der fyldte med forventninger om en snarlig indvielse tog konstruktionen i detaljeret øjesyn.

Ved en hurtig rundspørge blev det klart, at flere gader og boder manglede at blive udforsket, og igen skiltes vi, for i nogle sidste timer at finde nye og spændende boder og ting, vi ikke anede vi manglede.

Hen på eftermiddagen forlod vi pladsen. Alle…. næsten alle…. havde bevaret fornemmelsen for plastickortets begrænsninger, men alle var tilfredse med små og store indkøb og glade for en oplevelsesrig dag på markedspladsen. Vi kørte langs den smukke sø tilbage til Bø, hvor Lavu og bagage blev pakket i bilerne. Herefter blev kursen sat mod fjeldet, hvor der - efter anvisning og lokalt kendskab - ved en smuk skovsø fandtes en dejlig, lille lejrplads nær udsigtspunktet og fjeldtoppen "Gygrestolen".

Lejeren blev hurtigt etableret. Inden roen kunne sænke sig, skulle der dog indsamles brænde, hvilket blev gjort i stor stil. Kort og Matrikelstyrelsen må efter vor indsamling nok overveje en redigering af det lokale skovkort. Peter gik med sin sædvanlige ihærdighed og energi i gang med saven, og snart fandtes en brændebunke, der kunne gøre enhver Midtsjællandsk brændesælger misundelig. Efter en lang, oplevelsesrig og hektisk dag blev en kold øl og et glas vin nu endelig fundet frem efterfulgt af masser af fortællinger fra dagen.

En go stemning, glade mennesker, et knitrende bål og en ualmindelig smuk solnedgang krydrede grillmåltidet på bedste vis… Lenes kæreste, der ikke kunne være tilstede, havde venligt doneret noget elgkød, der med stor nydelse, og til alles begejstring også blev smagsprøvet.

Opvasken skulle nu klares og Per styrede med hård hånd tropperne og børsten. Undertegnede blev (som vist de fleste) slukøret og hele 2 gange sendt retur til søen for at skylle tallerken og bestik ORDENTLIGT af inden opvask. Ved fælles indsats og med venlig mobning på tværs af bord og mennesker, blev det praktiske dog klaret. Herefter overgik aftenen til ren bålhygge, irish Coffee og smukke farver på himlen. Ole fandt hvile under et stort, nyindkøbt rensdyrsskind mens Per og Pia fandt sangtekster frem fra hukommelsen.

Undertegnede sidder i skrivende stund med en stor "trang" til at gøre alvor af mine "trusler" om et fyldigt referat af de små og store episoder, der gjorde aftenen både sjov og mindeværdig. Som "ikke medlem" føler jeg dog alligevel - og heldigt for nogen - alligevel en vis pligt til diskretion, hvorfor jeg blot her vil sige, at aftenen ikke manglede, hverken lystige historier, mobning eller smil på læben. Undertegnede lukkede og slukkede ballet hen på de små timer og overnatningen blev i spredt orden tilbragt i Lavu, telt, under åben himmel og nyindkøbt bivuak. Z Z Z ZZZZZ !!!!!

Morgenen startede med fortsat tørt- og strålende vejr. Sagt i fortrolighed blandt de få læsere fungerer undertegnede ikke helt optimalt uden en STILLE kop morgenkaffe, hvorfor jeg lidt ved siden af mig selv og min kun halvt vågne krop måtte forsøge på bedste vis at deltage i tilberedningen af det store morgenbord, der hurtigt blev etableret. Pludselig befandt jeg mig fortumlet og i underbukser omgivet af flere kogeblus, der hvæsende fortalte, at dagen VAR startet. Havregrød boblede og vand kogte og poser, æsker og bøtter fløj rundt i luften. En barmhjertig samaritan (Peter) så dog hurtigt den "fremmedes" krise, og stak en kop dampende varm kaffe i min hånd og roen sænkede sig.

Enkelte fandt badebukserne frem og med brøl, der ville gøre enhver elg eller bjørn misundelig og som fik Telemarkens dyr og mennesker til kortvarigt at standse forskrækkede op, blev kroppe kortvarigt dyppet i søens klare, men iskolde vand. Brrrrr!!!! NU VAR VI KLAR TIL DAGEN.

Dagens program skulle bestå af en vandretur op i fjeldet til Gygrestolen. Efter at have taget afsked med vore dansk-norske venner Pia, Magnus og Lene, der alle skulle tilbage til Bø, kørte Ole til markedspladsen for at foretage nogle sidste indkøb. Per og Elses bivuak havde vist sig meget funktionel og billig. I et større friluftsforum afholdt om emnet i den kølige morgenluft blev mulighederne for at konstruere et mindre cirkustelt af flere sammenknappede bivuakker dog gennemanalyseret, hvorfor Ole drog afsted med et lidt anstrengt smil på læben og en bestilling på yderligere 12 bivuakker.

Vi andre iførte os vandrestøvler og drikkeflasker, og med nu lidt større magt fra solen, begav vi os afsted op i fjeldet mod Gygrestolen. Fotografens lod er ofte, at vejledninger og informationer ikke altid bliver hørt, hvorfor jeg her, ikke skal referere nærmere omkring de tekniske og geografiske aspekter på turen. Dog skulle et ikke ubetydeligt antal højdemeter tilbagelægges, men alle var klar og nød i stilhed - dog med et konstant forsøg på at skjule et tungt åndedræt overfor de andre - en rigtig dejlig tur med mange skønne udsigter, dufte og indtryk…. Af tidsmæssige årsager nåede ikke alle helt til toppen, men ved tilbagekomsten til lejren var alle dog enige om, at det havde været en god tur. Også den skønne og umiddelbare følelse af at have brugt sig selv og sin fysik, hvilede tavst og behageligt hos alle.

Timingen var perfekt, og Ole returnerede fra markedet præcis som vi skulle gøre klar til frokost. Det blev klart for os alle, at vi havde valgt den rette dag (fredag) at besøge markedspladsen, da Ole fortalte, hvorledes det denne lørdag ikke var et spørgsmål om, hvor man gerne ville hen…. men hvor man blev FØRT hen - simpelthen på grund af menneskemængden. Ikke blot vejret, men også valget af den rette dag havde tilsmilet os på denne tur. Bivuakker i stort tal blev uddelt og igen blev et måltid indtaget med gode fortællinger og i en go stemning.

Hjemtransporten var nært forestående og lejeren blev pakket ned. Bilerne proppet til bristepunktet. Desværre havde jeg ikke fundet mit ønskede elggevir, der skulle ha` prydet Oles kølergrill på vor tur hjem. Til gengæld kunne en hattehylde fyldt med rensdyrskind godt få en bagfrakommende bilist til at blive forskrækket. Peter valgte at køre med Arne og Kate for at finde hvile for sin ryg på færgen fra Oslo.

Vi tog alle afsked med hinanden og Volvoen satte atter kursen mod Danmark den lange vej via Sverige. Bagsædet havde imidlertid fået helt andre dimensioner ved Peters fravær og hjemturen bar præg af træthed, men glæde over en rigtig god tur med mange gode oplevelser på relativ kort tid og for mit vedkommende med mange nye bekendtskaber...

Jeg skal gøre en lang hjemtur kort….. Vi passerede Oslofjorden med færge. Et par pauser blev holdt undervejs og Inge Lise valgte fra færgen i Helsingør, at fortsætte med toget til København. Jeg blev vist helt forskrækket, da jeg pludselig befandt mig helt alene på det nu MEGET store bagsæde det sidste stykke gennem Sjælland :. Vi ankom til det vestsjællandske kl. 1…. Jeg mener helt bestemt jeg hørte Ole snorke allerede inden jeg havde forladt deres indkørsel for at køre det sidste stykke hjem til mig selv...

Tak til alle for en go' tur.