Årsplan, gymnastik
 
  • Tilmelding starter: De fleste hold starter i uge 34, men der kan være andre opstartsdatoer, se under holdene. 
  • Opstart af gymnastik: Uge 36
  • Efterårsferie: Uge 42
  • Juleferie: Efter aftale på holdet (oftest uge 52+1)
  • Vinterferie: Uge 7
  • Forårsopvisning i Kalundborg: første weekend i marts
  • Lokalopvisning: oftest anden lørdag i marts
Gymnastiksæsonen slutter for de fleste hold efter lokalopvisningen, enkelte hold fortsætter marts måned ud.


Tilmelding

Du tilmelder dig foreningens hold her på vores hjemmeside. Du skal her logge ind med din bruger eller oprette en profil (hvis du har glemt dit kodeord, kan du få tilsendt et nyt).
Når du tilmelder dig, betaler du for en sæson.

Kontingent
Kontingent skal være betalt senest 1. oktober. Er det ikke betalt kan du ikke deltage på holdet længere.
I nogle af holdenes kontingenter (se holdbeskrivelse) er dragt eksklusiv – du kan derfor risikere at skulle betale ekstra for dragt.
Har I ikke muligheden for at betale her og nu, kontakt da foreningen, så kigger vi på det. 

Dragter
Hvis du skal betale mere for en dragt på dit hold, kan du betale via foreningens hjemmeside.
 
Hvis du er udfordret på økonomien, så henvend dig til bestyrelsen.


Forventninger


Vi forventer at du er omklædt og bærer tøj, som du kan røre dig i, når du kommer til gymnastik. Langt hår forventes at være opsat.
Hvis du går til spring skal du være opmærksom på at lynlåse, nitter o.l. ikke er tilladt, da det kan ødelægge redskaberne.
Foreningen forventer, at du deltager i de opvisninger eller aktiviteter som holdet arrangerer eller er tilmeldt.
Dette drejer sig bl.a. om Forårsopvisning i Kalundborg Hallerne og vores egen Lokalopvisning i Gørlev. 
Ved vores lokalopvisning forventer vi ligeledes at man deltager i både indmarch og udmarch.


Lokalopvisning

Foreningen bestræber sig på at invitere hold udenfor egen forening. Bl.a. har vi altid en af de lokale efterskole til at lave opvisning. De sidste par år har vi haft 3 gæstehold til hver opvisning.
Det er gratis for foreningens gymnaster og gæstehold at deltage i lokalopvisningen.
Andre gæster kan betale kontant eller med MobilePay ved indgangen (Børn under 15 år 20kr., voksne 40 kr.)


Værdier og regler

Når vi træner på Gørlev Idrætsefterskole, skal vi overholde deres regler og påbud.
Du må blandt andet ikke ryge eller drikke alkohol på skolens område.
Udendørssko må ikke betræde halgulvene, så stil dem ude i gangen. For yderligere information så tag et kig på deres hjemmeside og lær om, hvor du stiller din drikkedunk mm.
www. idrætsefterskolen.dk 

Vinde Helsinge Gymnastik- og Ungdomsforenings bestyrelse bakker Gørlev Idrætsefterskole op angående deres regler og vi forventer at vores medlemmer gør det samme. 
Vinde Helsinge Gymnastik- og Ungdomsforening forventer, at der er en god tone mellem foreningens medlemmer og at man respekterer hinanden. Du kan læse mere om vores samværspolitik og vedtægter på vores hjemmeside.


Forsikring

Husk det er din egen forsikring, som skal dække, hvis uheldet ude.
 
Information om Gørlev Idrætsefterskole (0.2 Mb)
Vinde Helsinge Gymnastik- & Ungdomsforening | Huslodsvej 4 | 4281 Gørlev |